Metal Gear Solid V: Ground Zeroes Metal Gear Solid: Ground Zeroes

Metal Gear Solid V: Ground Zeroes Metal Gear Solid: Ground Zeroes

PlayStation 4 PS3
Metal Gear Solid V: Ground Zeroes
Metal Gear Solid: Ground Zeroes

Snake er tilbage i forhistorien til The Phantom Pain som udkommer i slutningen af 2015. Ground Zeroes er det man betragter som en prolog frem til "Phantom Pain" som også skulle blive den sidste omgang Metal Gear Solid for denne omgang.

Genre:, , PEGI Rate:Udviklet af:Udgiver:Multiplayer:Udgivelses Dato:

Det første jeg gjorde da jeg satte disken i maskinen og placerede mig godt og grundigt i sofaen har uden tvivl været at sidde med et smil og lignet en klovn.

Forventningerne er helt i top for denne titel, hvilket selvfølgelig gør det så meget nemmere at blive skuffet på den ene eller den anden måde.

Men Kojima har endnu ikke ødelagt min dag, og jeg har da tiltro til at det heller ikke sker denne gang.
Bi6O3noIcAEtify

Plottet

Inden jeg startede missionen Ground Zeroes op satte jeg mig til rette med en kop kaffe i sofaen og rodede rundt i menuerne, hvor jeg fandt muligheden for at lytte til diverse lydfiler. Dette vil jeg med det samme anbefale alle andre ligeledes at starte ud med da der ikke mindst er mulighed for at få opsummeret historien fra Snake Eater og Peace Walker her. Men der er også mulighed for at høre en række lydfiler kaldet ”pre mission brief”. Her igennem for man opsummeret hvad der nogenlunde er foregået på Motherbase Siden Peace Walker sluttede og man får mere info om hvad missionen handler om end man gør ved blot at se den 5 minutter lange introfilm.

Samtidig er det en perfekt mulighed for at få de vigtigste dele af historien fortalt hvis det er dit første bekendskab med serien.

Bi7ZlfKIYAAKq8I

Snake er tilbage, og vi er godt i gang med at snige os ind i Camp Omega for at redde Chico og Paz (som man måske husker fra Peace Walker) der begge er taget som krigsfanger.
Der er selvfølgelig mere i det end som så, for mens man sniger sig rundt på Camp Omega bliver ens egen base undersøgt for Atom Våben, hvilket ikke skulle være det store problem.

Hvilket det dog selvfølgelig er, men da det er umuligt at fortælle mere om det uden at spoile slutningen på spillet vil jeg lade den ligge der.
Men jeg vil sige at det hele ender ret tragisk for Snake og hans venner.

Bi7aSD3IcAAngDZ
Grafikken

Det grafiske aspekt af Ground Zeroes er intet mindre end fantastisk og jeg vil med hovedet på blokken gerne vove at påstå at det simpelthen er noget af det flotteste jeg endnu har haft kørende i min konsol.

Alt fra karaktere til omgivelser holder den samme høje kvalitet, lyset fra diverse lamper og eksplosioner opføre sig enormt realistisk over de forskellige overflader. Ansigter er fyldt med følelser, øjne har dybte, flag der flagre i vinden og presseninger der flagre over diverse fængselsbure opføre sig ligeledes som man ville forestille sig.

Det eneste sted jeg kan sætte en finder på noget er ved døre man ikke kan bruge. Disse stikker ikke rigtigt ud som en dør normalt ville gøre men ligner mest noget der blot er en del af væggen de er sat fast på. Men der er så småt at det ikke trækker helheds indtrykket det mindste ned.

Snakes bevægelser holder stik med resten af overstående. Måden han går fra stående til knælende eller liggender og omvendt samt måden han diskret læner sig op af vægge eller kaster sig hovedkulds i jorden passer godt sammen og fungere flydende fra en animation til den næste

Konami havde sat sig for at tage et skridt videre mod fotorealisme, og jeg vil påstå at de har taget mere end et skridt i den rigtige retning for det er simpelthen imponerende flot det hele.
Bi7ZVDHIMAANryL

Styring

Styringen kræver i typisk Metal Gear Solid stil lidt tilvænning hvilket uden tvivl er grundet at det er så sjældent vi har glæden af at sidde med et nyt spil i serien.
Dette resulterede da også i at min første egentlige bedrift var at vende mig om og kaste mig ud over en klippe for at få muligheden for at starte ved sidste checkpoint. Så var den lektie lært.

Efter en noget mere rolig fremgang fik jeg godt fat i at kontrollere Snake rundt, og inden jeg vidste af det sneg jeg mig ubesværet mod Camp Omega.

Den største ændring jeg endnu har lagt mærke til er at man ikke længere skal stå stille for at knæle eller lægge sig ned men blot kan trykke på X for at udføre disse bevægelser, hvor man før kastede sig frem i et rullefald hvis man prøvede dette.
At kaste sig i jorden har denne gang fået sin egen knap til at kaste sig med, hvilket jeg hurtigt fandt enormt brugbart når en vagt kom rundt om et hjørne og begynde at få øje på en. Her kan man nemt og hurtigt kaste sig til side ind bag en mur eller lignende.
Bi7Zf9EIAAAg92h

Dette går igen hele kontrol skemaet igennem. Det hele er simpelthen blevet mere flydende og meget hurtigere hvilket klart er et stort plus for et spil som dette.

Ligeledes reagere spillet enormt hurtigt og helt rigtigt i langt de fleste tilfælde og jeg følte aldrig at det var styringens skyld hvis en plan ikke gik som forudset, men i stedet dårlig planlægning fra min side af. Eller decideret uheld.
Bi3DgK_IcAAf_KT

Gameplay
Gameplayet er som man er vandt til med Metal Gear Solid spillende. Det hele drejer sig om at snige sig uset ind, klare et mål og så komme ud igen, gå ind med aftrækkeren i bund eller en blanding af de to alt efter hvad man har lyst til og hvordan situationen ender med at gå.

Hvis man har spillet Metal Gear Solid 4 vil man være bekendt med dette og det fungere rigtig godt.

Hele kamp-mekanikken har fået lidt af en overhaling således at det ikke er nær så besværligt at være i ildkampe som førhen hvilket jeg finder meget velkomment. For på trods af at jeg satser på at snige mig stille omkring vil der i ny og næ ske et uheld, og så er det altså rart at man har muligheden for at kæmpe tilbage i en ordentlig maner.
Bi7Z6cfIcAAbqHA

At have med vagter at gøre har ændret sig en del. De har flere faser at gå igennem når de mener at de muligvis har fået øje på dig, og de er generelt klogere og ikke nær så nemme at snyde som de har været tidligere.

Der er selvfølgelig også overvågnings kameraer rundt omkring at tage sig af. Her får man heldigvis en advarsel i form af en indikator om hvor du er ved at blive opdaget fra, hvilket man i øvrigt også får når en vagt er ved at opdage en.
kameraerne gav mig dog lidt af en overraskelse da jeg simpelthen bestemte mig for at skyde et i stykker fordi jeg syntes at det var lidt i vejen for min vej frem.
Dette resulterede i at en vagt blev kaldt hen for at finde ud af hvad der foregik og i stedet for blot at skulle snige mig forbi et let forudsigeligt kamera skulle jeg nu snige mig forbi en vagt der patruljerede.

Manglen på et mini map gør at man er nødt til at holde øjne og øre åbne konstant og der hjælper det selvfølgelig at man har mulighed for at markere vagter så man kan holde styr på hvor de bevæger sig hen af. Dette skal dog ikke forstås som om at det gør det nemt, da der flere gange var vagter jeg simpelthen ikke havde set fra mine udkigsposter og derfor måtte gribe til pistolen flere gange da indikatoren ligepludselig dukkede op mens jeg sneg mig rundt mellem en række telte eller lignende.
Bi3DlEJIIAAhv__
Vagterne kan selvfølgelig pågribes og udspørges hvilket giver dig information om hvor andre vagter befinder sig, hvor man kan finde våben og lignende informationer der alt sammen bliver markeret på dit kort så du kan planlægge dine næste skridt derudfra.
Her har man også muligheden for at tvinge vagten til at kalde på sine venner så man kan manipulere dem hen til et hvis punkt inden du skaffer dem af vejen.

Noget jeg er blevet enormt glad for er manglen på ting og sager på skærmen. Man har sit våben i nederste højre hjørne med info om hvor meget ammonition man har tilbage, hvordan ens lyddæmper har det og alskens andet information om våbnet.
Derudover er der kun noget på din skærm når der er mulighed for at bruge et objekt, er ved at blive opdaget eller udføre en handling. Det holder skærmen ren og giver lidt ekstra indlevelse i spillet.
Bi3DsflIcAASljq

Hvorvidt en mission foregår om dagen eller natten har enormt meget at sige om hvordan man kan bevæge sig fremad. Der er en del mere frihed i mørket da man selvfølgelig er sværere at se, og det tager derfor ikke enormt lang tid at komme nogenlunde ubesværet frem.
Når det er lyst derimod kan fjenderne se dig på længere afstande og er ikke afhændelige af spotlights og lommelygter for at se dig på afstand.
tpp_gdc2013-05

Konklusion

Selve Ground Zeroes missionen var for mit vedkommende i første forsøg overstået på 1½ time, hvilket selvfølgelig er enormt kort. Men herefter havde jeg så kun klaret 9% af spillet fik jeg af vide på startskærmen samtidig med en besked om at jeg havde låst op for 4 side missioner at gå i krig med hvor der er en femte man så senere låser op.

Samtid er der mulighed for at gennemspille missionerne igen og igen for enten at samle kassette bånd ind, for at udfordre sig selv, for at få bedre resultater, at prøve en anden fremgangsmåde, ´tage en anden sværhedsgrad og så videre hvilket jeg efterfølgene har hygget mig enormt godt med og efter at have klaret fire af side missionerne er jeg efterhånden oppe og have brugt godt og vel seks timer på Ground Zeroes, inden overhovedet at have genspillet nogle missioner for bedre resultater. Hvilket jeg i øvrigt helt bestemt skal i gang med.
metal_gear_solid_5_ground_zeroes_la_04

Spillet er enormt flot og gennemført fra start til slut og historien er enormt spændene efterhånden som man indsamler lydfilerne og høre dem igennem.
Samtidig føltes Camp Omega enormt stor og der er stadig flere steder jeg ikke har besøgt endnu.

Derudover er der selvfølgelig elefanten i spillet i form af Kiefer Sutherland som Snakes stemme i denne omgang. Dette er efterhånden blevet diskuteret til ukendelighed over hele internettet og jeg har da selv været spændt på hvordan det ville føles når man sidder med det.
Her vil jeg så sige at jeg syntes at han gør et fortræffeligt godt arbejde som Snake. Der er godt med følelser i hans stemme hvilket jeg altid har syntes manglede samtidig med at stemme og ansigt passer rigtig godt sammen i dette tilfælde.
MGSV-Ground-Zeroes-Nov-4-Screen-1

Nu vil jeg læne mig tilbage og glæde mig ustyrligt meget til at kunne længe mig tilbage med ”The Phantom Pain” som selvfølgelig er der vi får den fulde Metal Gear Solid 5 historie og oplevelse

9

Næsten Perfekt

Profile photo of Nistelroy78
Skribent / Admin af PlayStationforum.dk - Elsker Gaming, og spiller alle typer spil, PS One var min første PS og PS4 er min seneste investering. Gaming er en god måde at slappe af på.

Skriv en kommentar

Mistet adgangskode

I følge EU lovgivning skal vi pr 1. September 2015 oplyse dig hvad cookies bruges til og kræves for at bruge sitet. flere informationer

For at få den bedste "Browsing oplevelse" og i henhold til EU Cookie loven skal alle website pr 1 september 2015 oplyse om brugen af cookies som det kræver for at have en konto.

Close