Riptide GP 2 Anmeldelse

Riptide GP 2 Anmeldelse

Riptide GP 2
Anmeldelse

Hvis man er til kontrolleret fart over feltet og dejlig enkelt gameplay i et flot og farverigt miljø så bør man muligvis kigge på Riptide 2. Spillet er i sig selv et racerspil hvor der fares derudaf på vandet i stedet for astfalten hvilket selvfølgelig giver en lidt anderledes kontrol over fartøjet end man muligvis er van til fra typiske racerspil, men dette skal bestemt ikke ses som en negativ ting. For uanset hvad så gælder det om at komme først over mål-stregen. Grafisk klare spillet sig ganske flot, med en masse flotte farver, detaljer og en mere end acceptabel frame-rate. Jeg oplevede på intet tidspunkt irriterende pop-ind, ud-stående pixels eller andre små irritationer. Tværtimod fandt jeg tit og ofte mig selv i at sidde og blive en smule betaget af omgivelserne og især vandet passer rigtig godt ind i resten af spillets grafiske stil og design.

Styringen i spillet er ligeledes ganske enkel og ligetil, hvilket kun er et stort plus i et spil som dette, som ikke nødvendigvis henvender sig til den ambitiøse racer der kan sidde i timevis og køre derudaf i sit forsøg på at komme først og opgradere sin bil til det absolutte maks. Men i stedet til spilleren der gerne blot vil sætte sig og spille i en halv til en hel time og tjene lidt points og opgradere sin vand-scooter her og der hvorefter det er ud og tage de ræs der krævede at der blev opgraderet en smule her og der. Spillet har nemlig en ganske fin og ligetil menu til dette, hvor man i stedet for at have 1000 muligheder, blot har fire at skulle bestemme sig imellem. Der er selvfølgelig også mulighed for at sidde og hygge med at designe farverne på sin scooter, men det er ren og skær kosmetisk og har selvfølgelig ingen effekt på hvordan den sejler eller lignende.

Der er en ganske enkel og ligetil indlærings kurve i spillet, hvilket opstår af den enormt enkle styring. R2 bruges til at accelerere, L2 til at bremse. X bruges til at bruge turbo som man kun kan bruge i en begrænset periode af gangen hvorefter et ”booster-meter” skal opfyldes igen ved at udføre tricks ud over de ramper der er spredt ud over hver bane. Styringen er som sagt dejligt enkel at finde ud af. Det at få scooteren til rent faktisk at reagere helt som man vil have den til er med det samme en helt anden sag. Det er nemlig ikke de allerbedste evner den har til at bremse og dreje som standard, hvilket samt med acceleration og topfart er noget man som spiller selv skal tilpasse med de penge man tjener efterhånden som man får sejlet en masse ræs. Det er ikke det mest dybe ”tilpasnings-system” der findes men det er enkelt, ligetil og kræver ikke at man bruger oceaner af tid på at sætte sig ind i det.

Multiplayer mæssigt er der desværre ikke det helt store at komme efter hvis du ikke er typen der har besøg af venner regelmæssigt. Der er op til 4 spillere på splitscreen, hvilket er ganske underholdene men jeg savner helt bestemt muligheden for at spille online mod andre. Derudover er der mulighed for at spille mod digitale versioner af folk på din venneliste. Her spiller din ven en runde og ser hvor god en tid han eller hun kan opdrive hvorefter du så kan se om du kan slå den. Men der slutter online mulighederne desværre også.

6

Over middel

Mistet adgangskode

I følge EU lovgivning skal vi pr 1. September 2015 oplyse dig hvad cookies bruges til og kræves for at bruge sitet. flere informationer

For at få den bedste "Browsing oplevelse" og i henhold til EU Cookie loven skal alle website pr 1 september 2015 oplyse om brugen af cookies som det kræver for at have en konto.

Close