Trustmaster Y-300P Headset Anmeldese

Trustmaster Y-300P Anmeldelse

Vi har været så heldige at få dette lækre headset fra Trustmaster. Man kan desværre ikke købe det hjemme i Danmark, men det kan købes på Trustmasters hjemmeside for små 700kr.

Info

  • I samarbejde med Sony Computer Entertainment.
  • Designet til PlayStation 4 og PlayStation 3 som er med til at optimere lyden.
  • Krystalklar lyd.
  • Realistisk lyd fornemmelser, velafbalanceret frekvenskurve, optimeret til gaming.
  • USB Digital Audio Direct Plug til PS4.
  • Højtydende mikrofon.
  • Støjreducerende mikrofon, designet til at målrette ens stemme alene og reducere omgivende støj, for den mest effektive kommunikation med ens holdkammerater.
  • Mikrofonen er aftagelig og justerbar.
  • PlayStation 4 konsollens stemmegenkendelse funktion kan bruges via Y-300P’s mikrofon.
  • Designet til komfort.
  • Dobbelt elektro-akustisk bas forstærkning, ørestykker med unikt design kombineret med elektronisk bas boost indbygget i controlleren.
  • Fuldt kompatibel med PlayStation 3 via USB + RCA Splitter.
  • Aftageligt kabel, fuld kompatibilitet med andet udstyr.

 

Headsettet bliver leveret i en flot sort kasse, hvorpå der er et stort billede af headsettet på forsiden. I kassen medfølger der selvfølgelig et headset, kabler med remote control, AUX adapter og mikrofon.

AUX ledning sidder fast monteret på headsettet, mikrofonen klikkes fast i headsettet. Det 5,2 meter lange kabel med remote control sættest i AUX stikket fra headsettet, i den anden ende af kablet er der en USB og AUX stik.

Hvis man har en PlayStation 4 skal usb stikket bare kobles til, og så er man kørende. Har man derimod en PlayStation 3, skal man både bruge usb stikket fra PlayStationen kombineret med AUX stikket i adapteren, som sættes i fjernsynet.

packshot_y300p

Udseendet

Dette Headset fra Trustmaster som kaldes Y-300P er et meget stilrent headset, dog er det en anelse stort og ser måske lidt klodset og voldsomt ud. Headsettet er helt sort med en blå stribe på og i hver side er der placeret et PlayStation logo, hvor der står Trustmaster.

Mulighederne.

Headsettet kan også bruges uden alt tilbehør, som medfølger, da ledningen der er fastmonteret har AUX udgang. Det vil sige, at der også er mulighed for at høre musik fra f. eks ens mobil eller computer, dog er der kun en halv meter ledning, som kan skabe lidt problemer, hvis man har telefonen i lommen. Derudover fungerer det udmærket, hvis man kobler den til et PS4 stik.

Remote controlleren har en lang række funktioner såsom, ”voice”, ”mic off” /”on”, ”treble”, ”bass”, ”mic gain” og ”master”. Alle disse funktioner kan man styre via Remote controlleren ved at scrolle op og ned.

Der er ikke nogle installationer ved headsettet. Det eneste man skal gøre er at stikke usb’en i sin PlayStation 4, og så er der lyd igennem. Headsettet kan reguleres i størrelsen i hver side.

y300p_small

Lyden

Lyden er en stor faktor, når man snakker om headset – måske den vigtigste. Lyden fra Trustmaster Y-300P er virkelig godt og når man først har taget headsettet om ørerne, kan man næsten ikke høre noget omkring sig. Dette er super fedt, så man kan koncentrere sig om det man gamer. En af funktionerne på remote controllen er ”Voice” som nævnt tidligere. Funktionen gør at man kan høre hvad man selv siger i headsettet og er rigtig brugbar når man skal snakke med andre i spil. Hvis man har slået funktionen fra kan man næsten ikke høre sig selv, idet musikken eller spillets lyd overdøver det, derfor er denne funktion super god.

Headsettet er blevet testet på en række spil på PlayStation 4, og her skal det siges, at jeg blev meget overrasket da jeg satte FIFA 15 i PlayStationen. Her er lyden glimrende, og man lægger meget mærke til lyden af tilskuerne på stadion, som om man var der selv. Disse små detaljer hører man sikkert ikke, hvis man bare får lyden ud af sit TV.

Alt i alt er dette headset fra Trustmaster et perfekt valg, så hvis man ønsker god lyd med mange detaljer for få penge er dette et oplagt valg.

Glemt password

Indtast venligst dit brugernavn eller din e-mail adresse. Du vil modtage et link til at oprette en ny adgangskode via e-mail.

Optimized with PageSpeed Ninja

I følge EU lovgivning skal vi pr 1. September 2015 oplyse dig hvad cookies bruges til og kræves for at bruge sitet. flere informationer

For at få den bedste "Browsing oplevelse" og i henhold til EU Cookie loven skal alle website pr 1 september 2015 oplyse om brugen af cookies som det kræver for at have en konto.

Close