GTA V: Fakta du ikke kendte til…

: Fakta du ikke kendte til…

https://www.youtube.com/watch?v=

LOS SANTOS & BLAINE COUNTY

• Spillet vil være opdelt i 2 store områder – Los Santos (byen) og Blaine County (omkringliggende landskabet)

• Hele spilverdenen vil være åben fra start af – Du kan udforske alt fra starten af.

• Selve spilverdenens landmasse vil være 3 ½ gange større end størrelsen af Red Dead Redemption.

• Hvis man inkluderer underjordiske områder, så vil hele den spilbare verden være hele 5 gange større end Red Dead Redemption.

• De underjordiske områder ser ser ud til at være både tætte og travle. Havbunden er fyldt med skibsvrag og dykkere der udforsker skibsvragene. Der er endda omkringsvømmende hajer.

• Ikke spilbare figurer deltager aktivt i de forskellige aktiviteter alt efter hvor de befinder sig, som f.eks. dykkerne. Man vil også kunne se personer der fisker langs bredden ved floden I Blaine County. Man vil tilmed kunne støde på narkomaner der er ”gået ud” som et lys på stranden.

• Der er et 24 timers dag og nat cyklus samt vejrsystem.

• Vinewood er GTA V’s svar på Hollywood og man vil kunne hoppe på en åben turistbus i området.

GTA1

SIDEMISSIONER

• Der er masser at tage sig til udover hovedmissionerne. Sidemissionerne inkluderer blandt andet kapringer af pengetransporter og at samle blaffere op.

• Sportsarrangementerne inkluderer yoga, golf, tennis, triathlon og cykelløb.

• Udfordringerne er blandt andet stunt hop og flyve-udfordringer.

• Du kan erhverve dig ejendom – og har dit eget spillerhus, købe garager, lystbådehavne og forretninger.

GTA2

ØKONOMISK KRISE OG REALITY TV

• Den økonomiske krise er en stor del af plottet og alle 3 hovedkarakterer – Franklin, Trevor og Michael – Drives alle af drømmen om at kunne gøre sig selv økonomisk uafhængige ved at deltage i diverse røverier.

• Dårligt reality TV vil også være en faktor i plottet og en del af humoren i spillet.

• “The Lost will be back”. På et tidspunkt kommer Trevor op at slås med en vestlig gren af en GTA IV bande.

GTA3

KARAKTERERNE OG BAGGRUNDEN

• Franklin arbejder lovlydigt for en bilforhandler der drives af Simeon Yetarian men har intet problem med at begå kriminalitet. Hans daglige arbejde bringer ham og Michael sammen.

• Trevor er en tidligere militærpilot der drives af chancen for en hurtig økonomisk gevinst. Han plejede at begå kriminalitet sammen med Michael inden begivenhederne i GTA V starter.

• Michael er gået på pension men har det elendigt, har distanceret sig fra sin familie og kun finder glæde i flasker med whisky og gamle actionfilm fra Vinewood. Hans kedsomhed driver ham tilbage til sit gamle liv med kriminalitet som han ellers havde droppet.

• Du kan tilpasse hver karakter. Indtil videre er det blevet bekræftet at man kan ændre tatoveringer, hårstil og tøj. Man vil også kunne finde tatoveringssaloner rundt omkring i Los Santos.

• Man kan også opgradere deres færdigheder a’la San Andreas stil.

• De tre hovedkarakterer vil alle have forskellige specielle evner:
Michael har bedre skyde evner.
Trevor kan gøre dobbelt skade og har et unikt nærkamps angreb.
Franklin kan styre rundt om hjørner i slow-motion.

• De specielle evner kan kun bruges i et begrænset stykke tid så de skal bruges varsomt og på de rigtige tidspunkter.

GTA4

KARAKTER-BYTNING

• Man kan skifte imellem karaktererne næsten når som helst i spillet. Man bringer et “Karakter-Hjul” op og kan derefter skifte karakter.

• Der bruges et “Google Street View-system. Landkortet zoomer ud i etaper, krydser karakteren man vil spille og så zoomer tilbage med en lille pause lige inden den er zoomet ind på karakteren man vil spille som. Det tager et par sekunder at skifte imellem karaktererne i den åbne verden.

• Karakter-skifte under missioner er øjeblikkelig.

• Karakter-skifte under missionerkan ske under film-sekvenserne eller imens man spiller – Enten sker det automatisk eller også manuelt af spilleren. Det kommer alt sammen an på missionen.

GTA5

HUMOR

• Ved Chinese Theater er der en gadekunstner klædt som superhelten ‘Impotent Rage’.

• En anden er klædt som ‘Republican Space Ranger’, og ligner Master Chief.

• Overalt er tonen generelt mindre seriøs end den var det i GTA IV.

GTA6

KØRETØJER OG TILPASNINGER

• Vandfysikken i spillet er lavet naturtro så bådene bølger frem og tilbage og ramler ind i bølgerne.

• Nogle både vil have dykkerudstyr ombord.

• Fly vil have faldskærme ombord.

• Helikoptere vil returnere.

• Tilpasninger af biler vil inkludere malerarbejde, hjul, toning af vinduerne, spoilere og meget andet.

• Du kan tilmed skifte og ændre måden hvorpå bilerne opfører sig i trafikken ved at skifte fjedre, motor og bremser.

• GTA V vil have det største udvalg af biler og køretøjer der nogensinde er set i et GTA spil.

GTA7

ORIGINALT OG LICENS MUSIK

• Regulate af Warren G & Nate Dogg er en af de mange sange der findes på GTA V’s soundtrack.

• Glamorous af Fergie er et af de andre musiknumre der findes i spillet.

• Musikken vil spille en stor rolle i spillet på same made som det gjorde sig gældende i Red Dead Redemption og LA Noire.

• Når man er under vandet vil music-temaet være sit helt eget.

• Røverier vil også have deres eget “tema” og stiger som spændingen intensiveres.

GTA8

MISSIONER OG RØVERIER

• Skuespillerinden i GTA universet, Lacey Jones, chikaneres af pressen. Michael taler med hende da han forlader Von Crustenburg Hotel uden at genkende hende og tilbyder hende et lift hjem. I denne ene mission skal man stikke af fra pressen som jagter Jones.

• Michael tjener ved at gennemføre denne mission men de rigtig større penge tjenes ved at gennemføre de mange røverier.

• Du kan ændre dit udseende inden røverier. F.eks. kan Michael ændre sin maske til at være en maske med et abe hoved på som ryger en smøg. Andre masker der er kendskab til inkluderer en klovnemaske og en Jason Vorhees ishockey maske.

• Du kan hyre medlemmer til nogle røverier, dog skal du have i baghovedet at du så skal dele en eventuel gevinst.

• Hvis du forbliver sammen med den samme hyrede bande ved flere røverier så stiger de i deres evner jo flere røverier de kommer med på.

• Du kan også vælge et flugtsted at placere en flugtbil.

• I nogle missioner ser man alle 3 spilbare karakterer på same hold – Et eksempel på dette er missionen Blitz Play hvor Michael får et tip om en pengetransport og trioen tager derfor sammen af sted. Dette er dog ikke en af hovedmissionerne.

• Karakter-bytning er en stor del af missionerne. Michael fortæller Trevor at han skal holde et øje med bilen og her skifter man så automatisk karakter til Trevor der kigger igennem sin kikkert mod bilen. Michael kører derefter en skod-øse af en bil foran pengetransporten og så banker Franklin ind i pengetransporten med en bil udstyret med hejs og lift.

• Denne type røverier advares politiet hurtigt om, men man kan også udføre røverier på en mere diskret måde.

GTA9

SLAGSMÅL: AUTOSIGTE OG VÅBEN

• Systemet med antal stjerner alt efter hvor eftersøgt man er af politiet vil stadig være til stede. Ved 4 stjerner tilkaldes politiets skarpskytter.

• Autosigtet er ikke ligeså stift som i GTA IV men mere som i Max Payne 3 og der vil både være frit sigte og autosigte.

• Du kan løbe og skyde og samtidig holde styr på dit sigte.

• Våbenhjulet fra Red Dead Redemption benyttes i spillet.

• Også lig Red Dead Redemption er at sigtet skifter fra hvid til rød for at identificere en fjende og et lille rødt X vises over målet når dette er dræbt.

• Spillet vil have den største samling af våben af alle GTA spillene.

• Våben der kendes til – Snigskytterifler, maskingeværer og klistre bomber (kendt som sticky bombs).

• Våbenopgraderinger inkluderer lyddæmpere, sigtekorn ekstra patroner I magasinerne og laser sigte.

GTA10

DIVERSE FAKTA

• Den nye telefon ligner en Android mobiltelefon med indbygget internet.

• Du kan tage billeder og uploade dem til Rockstar’s Social Club.

• Pamela Drake er en af de ikke spilbare figurer i Vinewood der fortæller sin historie til alle der vil lægge øre til.

• Hjorte og andre dyr vandrer frit omkring i Blaine County.

• Internet cafeerne i hedder Tw@.

– FREILER

Er dette en god nyhed ?

0 0

Glemt password

Indtast venligst dit brugernavn eller din e-mail adresse. Du vil modtage et link til at oprette en ny adgangskode via e-mail.