PS4: Sony forklarer digital ‘dele’-politik

: forklarer digital ‘dele’-politik

Playstation 4 - 5

Sony udgav i går en lang liste med fakta vedrørende deres digitale dele-politik for den kommende konsol. Denne liste belyser en del spørgsmål som mange har haft som for eksempel hvordan den kommende digitale dele-politik vil være, hvordan spillere kan aktivere deres konsol og hvordan kun 100 venner vil blive vist, selvom du kan have 2.000 i alt.

Listen kan ses herunder:

At dele din primære Playstation 4 konsol i hjemmet:

Digitale downloads du køber fra PS Store:

Spil som er blevet downloadet kan spilles af brugere der er oprettet på samme konsol som værende familie og venner. Du behøver ikke at logge ind for at andre kan spille disse spil på din konsol.

Hvordan deles PS Plus fordelene:

Hvis du opretter et Playstation Plus abonnement så vil de fordele du får i det abonnement, som at kunne spille online, kunne blive benyttet af de brugere som har en konto på din konsol.
Du behøver ikke at logge ind for at andre kan benytte disse fordele på din konsol.

At spille på andre Playstation 4 konsoller når du ikke er hjemme:

Spille spil du har købt på Playstation Store:

Spil som du har købt kan blive downloadet på en hvilken som helst Playstation 4 konsol såfremt at du logger ind på PSN.
Der er ingen begrænsning på antallet af maskiner du kan bruge.
Du kan bruge 2 konsoller sideløbende; Konsollen som er din primære konsol samt en anden – Som vi i dag kender det fra Playstation 3.
Kun du kan starte downloads.

Fordelene ved Playstation Plus:

Hvis du opretter et Playstation Plus abonnement så kan du logge ind på PSN fra en hvilken som helst Playstation 4 konsol og bruge dit abonnement.

Spille spil på fysisk medie (disc):

Du kan dele dine fysiske medier (discs) med dine venner og familie og spille brugte spil på din Playstation 4 konsol fuldstændig som det er muligt på Playstation 3. Du behøver hverken at være tilkoblet internettet, ej heller at skulle betale en afgift for at spille brugte spil.

Hvorfor skal jeg aktivere min konsol som min primære maskine?

Du kan aktivere en Playstation 4 konsol pr. konto som din primære konsol.
Når du aktivere din konsol så bliver følgende funktioner tilgængelige:

  • Alle der bruger din konsol kan bruge spil og applikationer som du køber fra Playstation Store.
  • Alle som benytter din konsol kan bruge de talrige fordele du har, hvis du får et Playstation Plus abonnement.
  • Du kan købe eller forudbestille indhold via Playstation App og automatisk få det hentet ned på din Playstation 4 konsol.
  • Du kan tilslutte dig din Playstation 4 konsol fra en Playstation Vita konsol via internettet ved at benytte Remote Play.
  • Du kan kun deaktivere en Playstation 4 konsol fra den pågældende konsol. Hvis du vil aktivere en anden konsol som ikke er i dit hjem og er din primære konsol, så skal du deaktivere den først. Du opfordres også til at deaktivere din Playstation 4 konsol hvis du har planer om at videregive, sælge eller smide din konsol ud.

Hvordan vises mine venner?

Med udgivelsen af Playstation 4 konsollen vil du have mulighed for at have op til 2.000 venner på PSN.
Du kan se dine venner på alle konsoller du er logget ind på med din PSN kontol.
Antallet af venner der vises afhænger af hvilken konsol du er på.

Playstation 4: Alle dine venner vises.

Playstation 3: Maksimum 100 venner kan vises.

Playstation Vita: Alle dine venner vises. Det er planlagt at alle dine venner skal vises i de fleste applikationer og spil – Dog vil nogle spil have en begrænsning på 100 venner der vises.

Smartphones eller andre enheder der har Playstation App installeret vil vise alle venner.

 

Som tillæg til ovenstående liste er det blevet bekræftet at en Playstation 4 konsol tillader flere Playstation Vita registreringer og det behøver altså ikke at være din primære konsol.
Selvom en Playstation Vita er blevet registreret til en Playstation 4 konsol så kan den også blive registreret til en Playstation 3.

Playstation 4 konsollen udgives den 29. november i Europa og i forbindelse med lanceringen vil der være en 300 MB stor opdatering som dog kan downloades i baggrunden.

Svend Rugaard

Skrevet af

Skribent / Admin af PlayStationforum.dk – Elsker Gaming, og spiller alle typer spil, PS One var min første PS og PS4 er min seneste investering. Gaming er en god måde at slappe af på.

Er dette en god nyhed ?

0 0

Glemt password

Indtast venligst dit brugernavn eller din e-mail adresse. Du vil modtage et link til at oprette en ny adgangskode via e-mail.

Optimized with PageSpeed Ninja

I følge EU lovgivning skal vi pr 1. September 2015 oplyse dig hvad cookies bruges til og kræves for at bruge sitet. flere informationer

For at få den bedste "Browsing oplevelse" og i henhold til EU Cookie loven skal alle website pr 1 september 2015 oplyse om brugen af cookies som det kræver for at have en konto.

Close