Turtle Beach PX4

har længe været et af de førende mærker indenfor headsets i spilbranchen, og med sine 35 års erfaring indenfor levering af lyd i branchen er det nok ikke helt ufortjent.Ikke nok med at tilbyder headsets til både konsol og PC spillerne, så fås disse headsets også i næsten alle prisklasser.

Vi har førhen anmeldt Turtle Beach PX22 som kostede i omegnen af 800 kr., et som vi var ret tilfredse med.

Headsettet som vi denne gang vil anmelde kan fås hos www.gamebits.dk, men ligger dog i den lidt dyrere ende af Turtle Beach headsets da prisen er 1.299 kr.
Denne pris er over middel i forhold til standarden på headsets, men bestemt ikke urimelig da der er tale om et trådløst headset der ydermere er det eneste som pt. officielt virker på PlayStation 4.

Trådløs teknologi i headsets skyder ofte prisen i vejret da man skal have både sender og modtager, batterier og et oplade-system. Alle disse ting koster naturligvis ekstra.

 

Selve emballagen er prydet med tekniske detaljer og viser headsettets funktioner.
Disse inkluderer trådløs funktion, surround lyd, bluetooth og beskriver endda at man kan bruge Bluetooth til at besvare telefonopkald uden nogensinde at forlade spillet. På bagsiden af kassen står de fulde specifikationer samt tekniske detaljer og Bluetooth kompabilitet.

Ved åbning af kassen lå en mindre kasse der indeholdt alle kabler og tilbehør, en trådløs modtager, en setup guide og et gratis Turtle Beach klistermærke.

PX4-5

 

I denne kabelkasse ligger et lidt over 4 meter langt ladekabel som har en perfekt længde, hvis nu katastrofen skulle være ude og headsettet mangler strøm under en vigtig kamp. Et USB – 3.5 mm kabel, optisk Toslink kabel og et 3.5 mm han-han stik.
Kort sagt ligger der alt hvad man overhovedet har brug for, hvad enten man ønsker at benytte dette headset på PlayStation 3, 4, Xbox 360, PC, mobiltelefon eller sågar en ekstern lydenhed som en mp3 afspiller.

Turtle-Beach-Ear-Force-PX4-PS4-15541418-7

Selve transmitteren er lille og vejer tæt på intet. Den er udstyret med 4 gummifødder så den er skridsikker.
Der er et Turtle Beach logo på toppen og et stort WiFi logo der faktisk ødelægger det æstetiske. Det er unødvendigt og der er ingen grund til at vi skal mindes om at den har WiFi på den måde.

Fronten har 4 LED lamper der indikerer de forskellige surround funktioner.
På højre side sidder de eneste knapper som inkluderer en knap til at parre enheden med headsettet, forskellige surround typer og tænd/sluk af surround.

Bagpå findes indgange til analog stik, og optiske ind og udgange.

PX4-10

 

Selve headsettet har en flot sort farve og selvom der er meget plastik så føles alle delene som kvalitetsdele.
Der er en blå farve rundt om selve hørebøfferne samt på selve bøjlen i form af syninger. Dette giver headsettet et rigtig flot udseende og farverne passer godt sammen.

Den højre hørebøf har et panel med skrevet på det samt Turtle Beach logoet. Ud over dette, er der desuden 4 knapper som inkluderer volume, Bluetooth og mute.

På den venstre hørebøf sidder mikrofonen som kan drejes efter behov, og endda pilles helt af. Ud over mikrofonen sidder også 3 knapper som er Tone, Limiter og og tænd/sluk knappen for headsettet.

På bagsiden af denne hørebøf sidder en volumeknap til spillyden, mens at der på forsiden sidder en mikrofon monitor.

Nederst sidder indgangen til det kabel der skal tilsluttes PlayStation 4 controlleren.

På den nederste del af højre hørebøf sidder en lille USB port som bruges til at lade headsettet op, imens at højre side har en mute knap, volumeknap til mikrofonen, Bluetooth parringsknap samt mute.

Toppen af bøjlen er i sort læder-agtigt materiale og er tilpas fyldt med skum samt pryder teksten: TURTLE BEACH toppen af headsettet.

Selve hørebøfferne er i et tykt, men behageligt stof og er designet til at dække hele øret og holder dermed al ekstern lyd ude og er behagelige at have på over en længere spil-periode.

Indersiden af bøjlen er udstyret med behageligt skum der forhindrer headsettet i at glide ned af hovedet. Dette er syet pænt sammen med blå tråd hvilket giver headsettet et utroligt flot udseende når det ligger ved siden af konsollen.

Siderne af headsettet kan justeres i højden for optimal pasform og komfort.

Selve mikrofonen er udstyret med en stor skumgummi-knold der reducerer overskydende lyd der kan forekomme. Denne er utrolig fleksibel og gør det nemt at finde den ønskede position.

Generelt set, er designet utroligt flot, og man er ikke på noget tidspunkt i tvivl om at her er tale om et kvalitetsprodukt.

Installation:

Da der her er tale om et trådløst headset, er der i virkeligheden meget få ting at skulle konfigurere.
USB kablet og det optiske kabel skal således føres fra transmitteren og ned i maskinen.
Derefter holdes knappen nede på headsettet for at parre det. Efter at have ændret lyd indstillingerne på PlayStation 4 konsollen til optisk kabel er man faktisk klar til at nyde denne fremragende lyd.

Dog skal man bruge det medfølgende 3.5 mm han-han stik kabel som føres fra headsettet og ned i controlleren hvis man ønsker at benytte sig af chat funktionen – Dette er dog ikke nødvendigt hvis man blot vil nyde den gode lyd fra spillene.
Alt i alt tog det et par minutter hvis man inkluderer oppakningen af headsettet.
Det er også muligt at parre headsettet med din mobiltelefon med det samme, og dette gør det muligt at bruge headsettet under spil og samtidig tage telefonen hvis den ringer.

Ydeevne:

Battlefield 4 er et fantastisk spil at teste headsettet takket være de store landkort, detaljegraden i spillet samt al den action der er, lige fra man tiltræder i tjenesten i et online spil og til slutningen. Lyden fra headsettet var fra start både dyb og nærværende og jeg sad med det samme med en ”wow” følelse. Her var virkelig tale om et headset der leverede en fantastisk lyd og jeg blev med det samme revet ind i krigsmiljøet og følte at jeg var en del af kampen.

Hvad stemmechat i spillet angår, så går den rent igennem og med mulighederne for at skrue op og ned for spil lyden kan man finde sin helt egen balance mellem baggrundslyde og stemmer. – Under kampene i Battlefield 4 på PlayStation 4, lavede vi vores egen party chat og her gik lyden også krystalklart igennem både fra chatten og fra spillet.

At skulle besvare telefonen under et spil er også utrolig nemt. En bippende tone i headsettet indikerer at et indgående telefonopkald er undervejs, og opkaldet tages ved at trykke på Bluetooth knappen. Her gik lyden endnu engang rent igennem og var faktisk bedre end blot at bruge telefonen normalt.

De forskellige surround funktioner er ret omfattende og man kan debattere hvorvidt de i sidste ende er noget værd.
Nogle af dem er super gode, mens andre er lidt ligegyldige. Surround delen fungerer rigtig godt i spil og det kommer i sidste ende an på hvad man ønsker sig og tilpasse det derefter.

Knapperne og funktionerne der sidder på hver sin side af headsettet sidder en smule akavet og jeg tog mig selv i at måtte pille headsettet af flere gange for at finde og ramme knapperne jeg ønskede at justere på – Dette er nok højst sandsynligt en vanesag og vil blive bedre med tiden Smiley

Turtle Beach PX4 headsettet har nu været i brug i en lille uges tid og det har stadig ikke været nødvendigt at skulle lade det op, ud over første gang det skulle tages i brug. Hvis det får brug for strøm under et spil kan man blot hive det 4m. lange letvægts ladekabel frem, og det burde være rigeligt, for langt størstedelen af spillerne.

Headsettet tændes ved et tryk på en knap og parres med det samme og er klar til brug. Jeg har endnu ikke oplevet forstyrrelser, støj eller andre irritationsmomenter. – Det kan dog forkomme dem du chatter med oplever skratten.

Pris:

Turtle Beach PX4 er med sit prisskilt på 1.299 kr. ikke helt billigt og man skal derfor være en forholdsvis ”seriøs” gamer eller have en ubehagelig tyk tegnebog for at smide dette beløb efter dette headset.
Ikke sagt at det ikke er pengene værd, for det er det, men det er mange penge for et headset – trods den flotte lyd.

Konklusion:

Jeg er altid lidt skeptisk når jeg skal prøve andre headset end mit gamle elskede 7.1 headset fra Sony som tilsyneladende får brugeren til at ligne Prinsesse Leia – har jeg fået fortalt af venner og bekendte.

Men jeg må tilstå at jeg blev positivt overrasket over PX4. Headsettet leverer en dyb bas og detaljegraden er høj.

Batterilevetiden er ret høj med omkring 15 timers brug og det 4m. lange letvægts ladekabel gør at man snildt kan lade headsettet op, imens man spiller.

For de folk der konkurrerer indenfor spilverdenen vil dette headset være helt perfekt med sine mange surround sound funktioner som gør det nemt at finde den rette balance i lyden og opfanger samtidig de mindre detaljer i spil som for eksempel fodtrin – noget som kan vise sig at have stor fordel i skydespil.

Muligheden for at skabe den helt rigtige balance mellem spillets lyde, musik og chat er også et kæmpe plus.

Selve headsettet er utroligt behageligt og have på, glider ikke af og man sidder heller ikke med følelsen af at skulle have en lille pause efter et par timers spil.

Her er kort sagt tale om et rigtigt lækkert headset med en flot ydeevne, trods en forholdsvis høj pris.
Men som de såkaldte kloge mennesker siger, så får man hvad man betaler for Smiley, der blinker

 

Som I kan se fra nedenstående specifikationer, så byder både headsettet og transmitteren på nogle imponerende funktioner.
Kraftfulde 50 mm højttalere, kvalitets mikrofon, en dual band WiFi transmitter, Bluetooth parring, indbygget forstærker og en række forskellige audio indstillinger.

Headset Specifikationer:

  • 50mm diameter speakers with neodymium magnets
  • Game audio frequency response: 20Hz – 20kHz, < 120dB SPL @ 1kHz
  • Condenser microphone frequency response: 50Hz – 15kHz
  • Game audio Dual Band WiFi Digital 2.4-2.495GHz/5.0-5.8GHz RF wireless reception
  • Bluetooth® radio with dual-pairing mode
  • Headphone amplifier: Stereo 27mW/ch, THD <1%
  • Rechargeable Li-Po Battery (1000 mAh)
  • Automatic shut down after approx 5 minutes of carrier loss or audio silence to conserve battery power
  • Battery booster circuit extends battery life for up to 15 hours

Transmitter Specifikationer:

  • Dual Band Digital 2.4-2.495GHz/5.0-5.8GHz RF wireless transmission with up to 30 foot range
  • Frequency response: 20Hz – 20kHz
  • Optical digital audio input compatible with 48kHz digital audio stream
  • Optical digital audio output pass-through of digital input stream
  • Stereo 3.5mm analog input jack
  • Maximum analog input level: 2Vpp (700mV rms)
  • USB Power – (5V DC @ 350mA max)
Profile photo of Svend Rugaard
Written by
Skribent / Admin af PlayStationforum.dk - Elsker Gaming, og spiller alle typer spil, PS One var min første PS og PS4 er min seneste investering. Gaming er en god måde at slappe af på.

Lost Password

Please enter your username or email address. You will receive a link to create a new password via email.

I følge EU lovgivning skal vi pr 1. September 2015 oplyse dig hvad cookies bruges til og kræves for at bruge sitet. flere informationer

For at få den bedste "Browsing oplevelse" og i henhold til EU Cookie loven skal alle website pr 1 september 2015 oplyse om brugen af cookies som det kræver for at have en konto.

Close