CounterSpy – PS4 Anmeldelse

Udvikler: Dynamighty
Udgivere: SCEA
Genre: Action
Platform: Playstation 4
Udgivet: 19. aug 2014
Krav til installation: 1,5 GB

 

Intro

Som medlem af bureauet C.O.U.N.T.E.R. bliver ens evner som spion sat på prøve, idet du skal infiltrere supermagternes baser for at forpurre deres onde planer om at angribe månen med atomvåben. Har du hvad der kræves, for at redde menneskeheden fra dommedag?

er fyldt med solide og interessante ideer, musikken er endda overraskende god i spillet. Der er også ting ved spillet som føles mindre udviklede.

Den grundlæggende opsætning af CounterSpy er at to supermagter som er låst i den Kolde Krig. De har begge en vanvittig plan. De kommer til at affyre store missiler mod Månen af grunde der aldrig bliver forklaret primært fordi, de nok ikke selv har nogen idé om hvorfor de gør det. Landende er hverken opkaldt USA eller USSR, men de er klart baseret på disse. Man arbejder for Counter, som forsøger at sikre verden ikke sprænger i luften.

Man er en spion, sendt ind i militære baser og forskningslaboratorier til at jagte onde personer som forsøger at planlægge missiler afsted. Det ultimative mål er at stoppe ødelæggelsen af månen.

 

 

Gameplayet

CounterSpy er super let at komme i gang med. Der er gode forklaringer i starten om hvordan spillet fungere og hvad man skal trykke på for at affyre sit våben, åbne døre osv. Hele spillet er fyldt med flotte farver, menuen er super enkelt, alle missionerne er overskuelige, men forholdsvis lette at gennemføre. Missionerne og niveauer i CounterSpy er alle tilfældigt genereret, det vil sige banerne er forskellige.

Det er vigtigt man tænker over hvordan man skyder fjenderne på, da der oftest er flere fjender i nærheden. Man er en spion og det nytter derfor ikke bare at smadre løs på alle fjenderne da det hurtigt kan gå galt på denne måde. Derfor bliver man nød til at tænke som en spion og reagere som en. Man skal derfor også huske at skyde overvågningen ned, for hvis du træder ind i overvågningens felt, begynder alarmen. Derfor skal man tænke over hvilket våben man bruger, man kan også vælge at snige sig bagfra og vrikke halsen om på fjenden.

Oftest har man muligheder for at vælge hvilken mission man vil tage, den ene mulighed kommer man hurtigere til målet og den anden tjener man hurtigere ”penge” i den forstand har man råd til sjovere våben.  Efter valgt mission kan man vælge ”formulas” som kan være en hjælp til den valgte mission, såsom ”Silent runner” der gør at man kan løbe rundt uden at blive hørt. Der er mange ”formulas” at vælge i mellem, men de koster selvfølgelig penge, pengene tjener man ved at klarer missioner.

Ligeledes er der også en række forskellige våben til rådighed, man starter selvfølgelig med det ”dårligste” våben og efter man har klaret nogle missioner er der råd til at købe. Nogle af våbnene er låst, det vil sige man skal finde genstande hvor ved man kan låse dem op og efterfølgende købe det våben man har låst op.  Efter hver endt mission er det en god ide at ”refil ammo” således at man har nok skud til næste mission. Man kan have op til 4 våben på sig. Missionerne er korte, de tager typisk 10 minutter at gennemføre

 

 

 

Styring

CounterSpy er super let og styre, det er velfungerende og der er ikke for mange knapper man skal holde styr på.

Det er enkelt og let og der står endda hvilke knapper man skal trykke på når man fx står foran en dør eller et våbenskab med magasiner i. Det eneste man skal koncentrere sig om i dette spil er at man er en spion og skal klarer sig bedst muligt. Styringen er dejlig og behageligt, så derfor er der ikke meget negativt at sige om det.

 

 

Grafik

De flotte farver og baggrunde i dette spil var behageligt at se på. CounterSpy ligner et normalt 2D spil, men når man går i dækning bag en kasse ændrer spillets perspektiv, hvilket betyder at man kommer over i en slags third person shooter spil.

Det vil sige man lige pludselig skal til at sigte præcis på fjenderne, men dette giver også nogle problemer i spillet, pludselig bliver man skudt fra siden men man kan ikke se personen medmindre man går væk fra ”dækningen” Dette kan være lidt frustrerende og der er endda også episoder hvor fjenderne er så langt væk i det fjerne at man knap nok kan se dem, det eneste man kan ”mærke” er at man mister liv. Spillet er lækkert og behageligt at se på.

 

 

Konklusion

CounterSpy er flot og enkelt, menuerne fungere virkelig godt og det er let at finde rundt. Baggrundsmusikken i spillet er virkelig behageligt at høre på. Styringen i spillet er let og enkelt, det gør at man gider blive ved med at spille det til man har gennemført en missionen man fx har siddet fast i.

Der er selvfølgelig også nogle trælse ting ved spillet, missionerne er for korte, de tager typisk 10 minutter at gennemfører og det er simpelthen for kort, men på den anden side bliver man heller ikke træt af spillet da der går så kort tid før man er videre i spillet. Spillet er hurtigt gennemført, men når det er sagt er jeg meget positivt overrasket over spillet.

 

 

 

 

7
Godt
Skrevet af
Skribent / Admin af PlayStationforum.dk - Elsker Gaming, og spiller alle typer spil, PS One var min første PS og PS4 er min seneste investering. Gaming er en god måde at slappe af på.

Glemt password

Indtast venligst dit brugernavn eller din e-mail adresse. Du vil modtage et link til at oprette en ny adgangskode via e-mail.

Optimized with PageSpeed Ninja

I følge EU lovgivning skal vi pr 1. September 2015 oplyse dig hvad cookies bruges til og kræves for at bruge sitet. flere informationer

For at få den bedste "Browsing oplevelse" og i henhold til EU Cookie loven skal alle website pr 1 september 2015 oplyse om brugen af cookies som det kræver for at have en konto.

Close