Skylanders: Trap Team

Skylanders Trap Team_20141108193232

Skylanderne er tilbage endnu en gang, større bedre og overraskende nok er det også sjovere i denne omgang, spillets historie og funktioner bliver noget mere pædagogisk forklaret og gennemgået i løbet af de første 3-4 missioner, så selv de mindste kan være med.

Grafikken er blevet en tand flottere og stemningen er lige til at smører et smil i hovedet på en.
Skylanders_Trap_Team_20141108194513

Når man pakker sit nye Skylanders spil ud, finder man to figurer, 2 fælder, et spil og en portal. Portalen sættes simpelthen til din konsol’s usb port og placeres derefter inden for rækkevidde ( der er en ganske acceptabel længde på ledningen) spillet beder dig så om at placere en af legstøjefigurende på denne portal hvorefter figuren dukker op på dit fjernsyn.

Så enkelt er det at starte sit Skylanders eventyr op. Herefter køre spillet i dejlig enkelt tredjepersons perspektiv med at fast kamera i en flot of farverig verden fyldt med både fjender og venner, hvor en masse onde skabninger er sluppet ud af deres fængsel og er begyndt at skabe ravage i verdenen.

Skylanders_Trap_Team_20141108194318

Hvis man har spillet tidligere spil i serien er der flere karakterer der vender tilbage hvilket kun er hyggeligt da de klart var med til at gøre SWAP FORCES mindeværdigt, der er godt med humor der rammer plet med både børn og barnlige sjæle.
Hvis man ikke har stiftet bekendtskab med serien før vil man selvfølgelig ikke gå glip af det sjove i disse figurer da de hos Beenox har taget højde for at det jo ikke er alle der har spillet de tidligere spil.
Historien er derfor skruet sammen i en hel anden del af Skylander verdenen så man denne gang hjælper indehaverne af en Skylander skole med at fange de onde skabninger der er sluppet fri. I bogstavelig forstand.

Trap team tager nemlig et skridt videre med dets portal teknologi hvor du denne gang har mulighed for at fange dine fjender i specielle krystaller der sættes direkte i portalen efter at du har besejret diverse fjender.

tk3

 

portal

Herefter er der faktisk mulighed for at bruge den fjende du har fanget i krystallen som din figur i spillet, hvilket der også er områder hvor de klare sig bedre end dine skylander figurer.

Det er en sjov funktion som egentligt er helt op til den enkelte spiller om man vil bruge eller ej.
Det gør som sådan hverken oplevelsen bedre eller værre, men det er sjovt især for de mindre størrelser.

 

Skylander figurene fra tidligere spil kan selvfølgelig bruges efter lyst og behov hvilket er ganske rart da både undertegnede og min datter som jeg lystigt har spillet spillet med begge har vores favorit figurer fra Swap Forces som vi kunne spille videre med.

Når vi er på Skylander figurende findes der selvfølgelig et hav af forskellige figurer til spillet efterhånden, men der er heldigvis ikke noget der tvinger dig til at gå ud og bruge yderligere med penge på figurer.
De kommer i en længere række af elementer og typer, hvor der er steder i spillet hvor for eksempel figurer i vand elementet er stærkere og har nemmere ved at bekæmpe fjender end andre elementer har mens der så selvfølgelig er steder for ild er bedre og så videre hele vejen rundt.

Skylanders_Trap_Team_20141108160220

Det er ikke noget man som spiller mærker den store forskel på når man spiller det på nem eller normal sværhedsgrad men når jeg spillede på den hårde syntes jeg bestemt at det gik nemmere når jeg brugte det element der et bestemt område var stærkest i.
Derudover er der enkelte døre og kister på vej igennem verdenen der kun kan åbnes af specielle elementer og i enkelte tilfælde kun af skurke.
Disse er dog tilfældige så det er ikke noget man vil opleve som et egentligt irritations moment eller et sted hvor det er krævet af dig at du punger ud til flere figurer eller fælder.

Hvis man dog ønsker at have en skylander figur i hvert element, vil det kunne lade sig gøre til lige omkring 200 kroner.
Hvilket ikke er det store ekstra da der er godt med underholdningsværdi i hver enkel figur.

Skylanders_Trap_Team_20141108154805

Efterhånden som man spillet sig igennem banerne stiger figurende også i rank, hvilket selvfølgelig låser op for nye evener, giver mere liv og hjælper til at give mere i skade, disse data’er gemmes i selve figuren hvilket jeg syntes er enormt smart da det betyder at man kan tage sine figurer med hjem til en ven og spille videre i deres savegames med ens egen figur.

Trap Team rammer som alle de andre spil i Skylander serien et rigtigt godt punkt hvor der ikke er særlig mange spil at finde den dag i dag. Det er tydeligvis et spil rettet mod børn, men der har under udviklingen været ligeså meget fokus på at voksne også skal kunne komme i kontakt med deres indre barn og have det sjovt med det, uanset om man spiller det alene eller med et barn.

Skylanders_Trap_Team_20141108195735

Grafisk fejler spillet heller ikke noget. Det hele er fyldt med farver, flotte detaljer og overraskende meget der sker i baggrunden af skærmen hele tiden.
Voldelige tema’er er der tæt på absolut ingen ting af, hvilket påvirker at der ikke skal være nogen frygt for at lade de mindre størrelser spille spillet. Og det er egentligt også ganske rart for undertegnede at kunne sætte sig og have det sjovt med et spil hvor det er den rene spilglæde der giver lysten til at spille.

Når historien er overstået fortsætter eventyret i form af en masse mini-spil.
Her er der for eksempel mulighed for et spiltype hvor det gælder om at holde stand mod den ene bølge af fjender efter den anden, hvilket bliver sværere og sværere for hver bølge.
Derudover er der selvfølgelig mulighed for at genspille missioner igen i jagten på at finde alle de gemte genstande, mens man samtidig opgradere sine Skylander figurer.

Der er med andre ord massere at kaste sig ud i.

 

7
Godt
Skrevet af
Skribent / Admin af PlayStationforum.dk - Elsker Gaming, og spiller alle typer spil, PS One var min første PS og PS4 er min seneste investering. Gaming er en god måde at slappe af på.

Glemt password

Indtast venligst dit brugernavn eller din e-mail adresse. Du vil modtage et link til at oprette en ny adgangskode via e-mail.