YouSee og Sony PlayStation Danmark indgår samarbejde.

Du læste rigtigt har lavet et samarbejde med Sony PlayStation Danmark, og i første omgang kunne man meget vel gå hen og kalde det samarbejde for “YouPlay”, fordi hele samarbejdet går ud på at alle nye kunder der bestiller mellem 60 og 100 mbit fra nu og fremadrettet, vil få 1 års medlemskab oven i hatten.

Og du kan ud over det også få glæde af mange gratis apps som YouSee Music, og YouSee Play osv på din computer, så sidder du med en forkølet internet linje fra et konkurrende selskab kunne det godt betale sig at skifte, hvis man tilmed kan få min 60 mbit til samme pris som dit nuværende selskab.

Vi kan dog blot håbe at dette er starten på nogen dedikeret YouSee Play apps så man kan bruge YouBio på sin PlayStation frem for sin PC/ Smartphone.

Der er samtidigt udsendt følgende pressemeddelse omkring dette.

Holm Kommunikation
YouSee i nyt samarbejde med PlayStation
24. november 2014
YouSee tager nu et nyt skridt på indholdssiden, som skal give bredbåndskunder på de høje hastigheder mere værdi for pengene. I samarbejde med Sony PlayStation tilbyder YouSee nye bredbåndskunder et frit medlemskab af PlayStation Plus, der giver adgang til PlayStations omfattende online spilunivers.
YouSee har spurgt danskerne, hvad de bruger deres bredbånd til. Og udover tjek af e-mails, netbank, nyheder og sociale medier, er online-spil også godt repræsenteret på listen: tallene viser, at 25 pct. spiller over bredbåndsforbindelsen.

 

”Med den viden, vi har om danskernes brug af deres bredbåndsforbindelser, kan vi gå ind og skræddersy pakker, der støtter op om de aktiviteter, de foretrækker. Det giver os et forspring rent konkurrencemæssigt,” siger Jens Raith, direktør for YouSee Bredbånd, og fortsætter:

 

”Vi tror på, at tiltaget vil gøre vores høje hastigheder mere attraktive og få flere kunder til at rykke fra vores lave hastigheder over på de hurtige. Samtidig er det med til at statuere vores position på markedet som bred indholdsudbyder, der tilbyder både film, musik og e-bøger, og nu også online-spil.”

 

I det nye partnerskab mellem YouSee og Sony PlayStation får alle nye bredbåndskunder med henholdsvis 60 og 100 Mbit tilbudt et års frit PlayStation Plus-abonnement, der bl.a. giver mulighed for online multiplayer-spil – dvs. at man kan spille mod f.eks. ens venner online. Og netop online-spil er en populær tendens blandt PlayStations mange brugere:

 

”Mere end 75 pct. af vores danske brugere spiller online i dag, og der bliver kun flere. Men online-spil kræver en hurtig og stabil forbindelse, hvis man skal have en optimal spiloplevelse. Derfor giver det rigtig god mening at samarbejde med YouSee og knytte vores PlayStation Plus-abonnement sammen med deres høje datahastigheder, så vores brugere kan få den bedst mulige online-oplevelse,” siger Mette Bergholt Buhl, marketingchef i PlayStation Danmark.

 

Fakta:

  • PlayStation Plus er en abonnementstjeneste, der giver mulighed for online multiplayer-spil – dvs. at man kan spille mod f.eks. ens venner online.
  • PlayStation Plus giver adgang til eksklusive PlayStation Network-funktioner og særlige tilbud: f.eks. gratis download af min. to spil om måneden, PlayStation App, forbindelse mellem flere enheder og deling, som understøtter online-spil, adgang til beta-versioner af udvalgte spil, samt adgang til den nye funktion Share Play.
  • Nye YouSee-bredbåndskunder, der køber en 60 eller 100 Mbit-bredbåndsforbindelse, får glæde af samarbejdet.
Profile photo of Svend Rugaard
Skrevet af
Skribent / Admin af PlayStationforum.dk - Elsker Gaming, og spiller alle typer spil, PS One var min første PS og PS4 er min seneste investering. Gaming er en god måde at slappe af på.

Er dette en god nyhed ?

0 0

2 Comments

  1. lyder rigtig nice bare irriterende jeg har lige har opgraderet min forbindelse til 60 MB 😛

    • Ved godt Kundeservice ikke altid er YouSees gode varemærke men måske hvis du kontaktede dem og fortalte om det kunne det være de smed det oven i hvis du lige har opgraderet

Glemt password

Indtast venligst dit brugernavn eller din e-mail adresse. Du vil modtage et link til at oprette en ny adgangskode via e-mail.

I følge EU lovgivning skal vi pr 1. September 2015 oplyse dig hvad cookies bruges til og kræves for at bruge sitet. flere informationer

For at få den bedste "Browsing oplevelse" og i henhold til EU Cookie loven skal alle website pr 1 september 2015 oplyse om brugen af cookies som det kræver for at have en konto.

Close