Anmeldelse

Tilbage i marts 2014 afsluttede jeg min anmeldelse af Ground Zeroes med at skrive at jeg ville læne mig tilbage i sofaen mens jeg glædede mig til at kaste mig over efter at have smidt et rigtig flot 9 tal efter det. Tiden gik, sofaen blev skiftet ud med en lænestol, og nu  sidder jeg i en ny lænestol og med et nyt kapitel af snurrende i maskinen. Og begge ting er en dejlig ny oplevelse.

Big Boss er tilbage i stor stil, der i storstil omhandler hævn, og flashback til Ground Zeroes. De fleste er sikker klar over at Snake sendes til Camp Omega for at befri Paz g Chico fra den sadistiske fangetager Skullface, og selvfølgelig lykkes det, men ikke uden omkostninger, det ender nemlig med at “Big Boss” ender i en koma hvor han ligger i 9 år.

Her starter The Phantom Pain.

Allerede i spillets intro bliver man hurtigt overbevist om at man sidder med noget helt specielt. Man kryber sig langsomt frem igennem hospitale for at undslippe, og flygte fra en mystisk gruppe soldater, der har fået ordren “shoot to kill”. Langsomt men sikkert kommer snake til kræfter, og får styr på sin krop, som ikke er ligetil efter 9 års koma, men det begynder at tage mere fart, og ender med en vild flugt på en … hest i flammer. Ja det ville ikke være et Metal Gear hvis den slags ikke skete.

Metal Gear Solid er tilbage med Kojima’s sidste indtog i serien.

 

Som jeg skrev i min Ground Zeroes anmeldelse har Kojima udtalt at et af hans mål med spillet er at sætte nye standarder for fotorealisme i spil. Fox-engine som spillet køre på, gør uden et sekunds tvivl også et helt enormt flot stykke arbejde med hvad dine øjne ser.

Alting står knivskarpt med en enormt høj detaljegrad der flere gange overraskede mig, alt er simpelthen imponerende flot at se på.
Ansigts bevægelse følger flydende og troværdigt stemmen, når der bliver snakket og samt hele ansigtets bevægelser og konturer står skarpt og flot ud. Ligeledes resten af en karakters bevægelser, påklædning, og den verden man befinder sig i omkring  er enormt flotte, detaljerede og kan til tider være direkte svære at tage øjnene fra.

Lys og skygger opføre sig ligeledes enormt realistisk, du vil se skygger afspejler sig korrekt i forhold til lysets bevægelser, og jordens struktur. Noget så simpelt at Snake bliver dækket i blod efterhånden som man befinder sig længere og længere tid i missionsområdet og har den ene kamp efter den anden er en lille detalje der gør enormt meget

Jeg oplevede dog enkelte grafiske fejl , såsom pop-ins og en mudret væg , men det var så sjældent at det ikke var noget der tog mit syn mere end et split sekund.Der foregår konstant så meget på skærmen som man bliver betaget af at jeg tit slet ikke nåede at lægge mærke til hvad jeg havde set før det var glemt igen.

En ting jeg dog bed mærke i, var ting som billedehastigheden, den faldt et et hak eller to især når man sætter sin hest i galop.Igen er det noget der fangede mit øje et kort øjeblik, men så var det igen glemt. Alligevel er det værd at nævne

 

Snake er tilbage blandt de levende, men han er ikke i det bedste humør vi har set ham i endnu. Motherbase befinder sig på bunden af havet, Kaz Miller er taget som krigsfange i Afghanistan, og nogen skal tage skylden. – Big Boss er selvsagt hurtig til at pege sin nye bioniske finger mod Zero.

Første skridt er at finde Kaz, og her kastes man kort og nådesløst ud i den enorme åbne verden, som Metal Gear Solid’s Afghanistan er.
Her bliver man effektivt introduceret til spillets styring og funktioner, alt imens man arbejder sig fremad i hvad stil man end måtte ønske sig.

Efter en hæsblæsende mission igennem den afghanske ørken, bliver man introduceret til sin nye Motherbase, også starter den lange rejse mod hævn.

Spillet fortæller sin historie på en meget anderledes stil end man er vant til fra Metal Gear Solid spil, det er nemlig ikke så meget de her radio samtaler og uendelige cutscenes der køre showet, men i stedet kortere men mere kontante og lige til cutscenes hvor der bliver snakket mellem karakterne.

Her får man hele det overordnet plot fortalt mens alle de mindre detaljer – som samtidig gerne er der hvor de spændende ting er –  fortælles igennem lydfiler på kassette bånd. – Heldigvis er man ikke tvunget til at sidde og lytte til disse mens man sidder og stirre på at snake sidder i en helikopter, eller en kedelig grå skærm. Man kan nemlig sidde og lytte til dem mens man er på missioner eller passer Motherbase.

Det er en dejlig forfriskende måde at få historien fortalt på, man har sin fulde frihed til at spille spillet,  alt imens man får historien fortalt, hvor man i de ældre spil var tvunget til at sidde og se på at Snake snakke med folk i radioen.

Historien i The Phantom Pain fortælles på en spændende og fangene måde, der kan sammenlignes med Peace Walker. Det er ikke altid missionen man er på er helt direkte forbundet til at afslutte historien, men det er små bider der hjælper dig på vej mod den store slutning.Det hjælper også med at holde interessen kørende, og det er ikke engang et krav at man gør det i spillet.

Disse lydfiler kan man også lytte til (offline)  på sin telefon eller tablet via Companion appen som får sit eget afsnit senere i anmeldelsen.

Hvis man spillede Ground Zeroes er der ikke mange forandringer at finde i styringen, ud over nogle flere funktioner. Snake er dog blevet endnu lettere at have med at gøre, også selvom at nogle af funktionerne er placeret anderledes end de er i mange andre spil, så føltes det hele enormt intuitivt at have med at gøre.

Igen er jeg imponeret over hvor flydende Snake udføre alle sine bevægelser.Såsom at gå fra liggende til stående, eller at placere sig op af en væg føltes alt sammen helt rigtigt samtidig med at animationerne køre flydende, og troværdigt hen over skærmen.

Det kan dog godt drille en sjælden gang imellem. Sådan noget som at fjerne sig fra en væg man står og gemmer sig bagved, kan være en tand mere besværligt end det burde – Simpelthen som om at man er limet til væggen, og skal lave et større ryk i analog pinden end ønsket for at man fjerner sig fra den.
Samtidig kan det være enormt besværligt at omme op af en mindre skråning på en bakke.Det er dog ting der ikke på nogen måde ødelægger helhedsindtrykket.

Snake er generelt en fornøjelse at bevæge rundt i verdenen.

Lyden er som en selvfølge noget der fylder helt enormt meget i spillet. Først og fremmest hjælper det til med at sætte den helt rigtige stemning at vinden blæser igennem en kløft i Afghanistan, eller regnen i Afrika.

Det er ligeså vigtigt når det drejer sig om fodtrin der fortæller dig at der er en fjende lidt tættere på end du havde planlagt, det hjælper at noget så simpelt som D-Dogs gøen er forskellig, alt efter om den får øje på en fjende eller en plante du kan tage med dig. Den er selvfølgelig især vigtig når alt går galt og kuglerne begynder at flyve omkring dig.

Lyden i The Phantom Pain er så fyldt med variation og detaljer at det slet ikke er til at begynde at beskrive. Alting har dets egen specielle lyd, så selvom spillet ikke tvinger det i ansigtet på dig er du altid klar over hvad spillet prøver at fortælle dig.

Når det kommer til skuespillet i spillet er alting ligeledes i top.

Troy Baker gør et fantastisk job som Ocelot, mens Downes som altid levere en flot præsentation som Kaz. Selv de fjendtlige soldater har godt med variation i deres stemmer, i stedet for at det er den samme skuespiller der har stået for at indspille samtaler for alle fjenderne, har de alle samme hver deres stemme.
Det er en lille ting der gør enormt meget for indlevelsen i spillet.

Et vigtigt emne at komme ind omkring er selvfølgelig at det ikke længere er David Hayter der ligger stemme til Snake, men i stedet Kiefer Sutherland.
Hayter har trods alt lagt stemme til den ikoniske karakter i et enormt antal spil og har da også gjort det så godt at Konami og Kojima har været under hård kritik siden det blev annonceret at stemmen i denne omgang ville blive leveret af Sutherland.

Det har dog vist sig at Sutherland er mere en rollen værdig og levere en enormt flot og følelsesladet præsentation som Big Boss. Der er ganske enkelt meget mere skuespiller i Sutherland end der er i Hayter, hvilket skinner enormt tydeligt igennem hver gang Snake åbner munden.

Ligesom i Peace Walker har du en base du kan styre, gøre større og fylde med alverdens ting du finder rundt omkring i verdenen.
Hvor meget tid man vælger at bruge på sin Motherbase er meget op til en selv, men det er her du udvikler nyere og bedre våben, udstyr og sender soldater på missioner.

Rundt omkring i verdenen er der rigeligt med resurser man kan bringe med tilbage til sin base. Disse bruges så til at udvikle forskellige ting samt at bygge videre på basen. Ligeledes ender de soldater du trækker ud af kampzonen også på din base, hvor de har forskellige stats der viser hvad de er bedst til og hvor på din base de bør placeres.

Efterhånden som din base vokser får du så mulighed for at opgradere dine våben og udstyr.

Nogle af de soldater du trækker med tilbage vil blive placeret i din hær, og kan derefter sendes ud på missioner hvor de kan gøre alt fra at rekruttere flere soldater, sabotere fjendens udstyr og forsyninger, skaffe flere resurser eller simpelthen skaffe flere penge til dig. Andre soldater placeres måske i din forsknings afdeling og giver dig mulighed for nye våben og så videre.

 

Companion appen som der er udviklet til spillet gør et enormt godt job til at hjælpe dig på vej.

Som nævnt tidligere kan den bruges til at lytte til diverse lydfiler fra spillet, men der hvor den virkelig er brugbar er mens du spiller spillet.
Der er nemlig ikke noget synligt mini-map i spillet af nogen art så når du skal have et overblik er man nødt til at åbne kortet der fylder hele skærmen.

Dette er man helt og aldeles fri for med appen. Her har man et live kort over hvad der foregår, og der er enkel og rig mulighed for at bruge appen til at kalde support ind, sætte markøre og praktisk talt alt andet du kan via spillets ingame map.

Der er også en markør for hvor Snake befinder sig, samt lokationer på de fjender der er markeret ligesom der også er markøre for diamanter og resurser.
Det er på ingen måde et krav at bruge appen for at nyde spillet fuldt ud, men har man en tablet eller telefon der kan køre appen er det kun at anbefale at man i hvert fald giver sig i kast med den.

Det eneste jeg savner i appen er mulighed for at styre motherbase mens jeg er på arbejde eller sidder i toget.

 

Endelig Konklusion.

Har den lange ventetid for endelig at sidde med Metal Gear Solid V: The Phantom Pain været det værd?

Det er der slet ikke et sekunds tvivl om i mine tanker. Spillet starter stærkt og fortsætter med at holde interessen kørende i et hav af timer.
Historien holder mig fastsat i stolen som jeg nævnte i starten af anmeldelsen mens lyden der kommer ud af mit tv bliver ved med at holde mine sanser fængslet omkring den digitale verden mine øjne ser.

Hideo Kojima og hans hold af dedikerede folk afslutter serien med et spil der er mere end navnet værdigt.

METAL GEAR SOLID V: THE PHANTOM PAIN_20150905172838

METAL GEAR SOLID V: THE PHANTOM PAIN_20150905172838

Good
  • Grafisk overlegent som alt hvad Kojima laver
  • Lyden - både musik og stemnings lyde
  • Styringen - Det er en fornøjelse at styre snake rundt
  • Levetid - Efter mere end 30 timer er jeg ikke engang begyndt at blive træt af spillet
  • Historien - Den mere end 20 års lange historie afsluttes på en fantastisk måde
Bad
  • Multiplayer delen er forsinket - Ikke et minus som sådan men der ses frem til den
  • Enkelte hak i billedhastigheden
  • Småting med styringen
9.5
Næsten Perfekt
Lyd - 9
Gameplay - 10
Historien - 10
Styring - 9
Profile photo of Paw Hauerberg Larsen
Skribent på Playstationforum - Glad for alle slags spil og nyder altid en god kold is på en varm sommerdag

Lost Password

Please enter your username or email address. You will receive a link to create a new password via email.

I følge EU lovgivning skal vi pr 1. September 2015 oplyse dig hvad cookies bruges til og kræves for at bruge sitet. flere informationer

For at få den bedste "Browsing oplevelse" og i henhold til EU Cookie loven skal alle website pr 1 september 2015 oplyse om brugen af cookies som det kræver for at have en konto.

Close