Trine 3 – The Artifacts of Power Anmeldelse

Trine 3 – The Artifacts of Power Anmeldelse

Trine 3 – The Artifacts of Power
Anmeldelse

Trine 3 : The Artifacts of Power vil afslutte triologien med Troldmanden Amadeus, Ridderen Pontius og tyven Zoya. De har alle fundet ud af at de magiske kræfter de har fået er ikke den største fordel, og vil nu prøve at komme af med dem igen, ved at vende tilbage til Trine så de kan få fjernet dem. Men det er lettere sagt end gjort.

Genre:, PEGI Rate:Udviklet af:Udgiver:Multiplayer:Udgivelses Dato:

Når de fleste tænker tilbage på Trine spillende tænker man gerne på hyggelige COOP stunder med vennerne, man tænker gerne på grafisk imponerende baggrunde der flyder over skærmen mens det sjove eventyr bliver fortalt og man tænker gerne på de inspirerede gåder og puzzles man kæmpede sig igennem.

Trine 3 tager fat i alt hvad der var godt i de tidligere spil i serien og tilføjer en 3D funktion – Alt undtaget Multiplayeren, hvilket viser sig at være en af spillets største mangler.

Trine 3: The Artifacts of Power_20160104093352

Trine 3: The Artifacts of Power_20160104093352

De 3 helte er vendt tilbage til at leve hvert deres liv i fred og ro. Krigeren hjælper de hjælpeløse, tyven stjæler videre og troldmanden er taget på ferie med sin familie.
Det var dog selvfølgelig ikke længe inden Trine dukker op og samler dem endnu engang uden at de ved helt præcist hvad der foregår og inden man ved af det er Trine splittet i flere stykker og eventyret for at samle artefaktet starter.

Det er som man kender det fra trine 1 og 2 en dejlig ligetil historie, der holder sig inden for eventyrets rammer og underholder godt.
Især den let tilgængelige måde spillet fortæller historien på har sin egen charme.

Historien fortælles nemlig ikke så meget igennem cutscenes eller film men i stedet med en fortæller i baggrunden der fortæller forhistorien til hver enkel bane under loading skærmen, og ellers fungere som voice-over i banerne uden at afbryde spillet.

Der er 8 baner i spillet hvilket bestemt ikke er mange, men udviklerne af spillet har ganske vidst også været ude med en kedelig nyhed om at spillet egentligt ikke er i nærheden af deres vision, og egentligt ikke er færdigt, hvilket man godt kan mærke på spillets længde.

Mens gameplayet i de tidligere spil i serien fungerede i et konstant sidescrollende perspektiv har man med Trine 3 valgt at tage et ekstra skridt og tilføje mere dybde. Spillet spilles stadig som set fra siden af, men der er nu flere gang i løbet af hver bane hvor man skal bevæge sig enten mod eller væk fra kameraet, nogle gange endda i længere segmenter hvor hele verdenen bliver vist frem på en imponerende måde.

Når man spiller Trine har man som nævnt ovenfor tre helte man følger igennem eventyret. Disse 3 uheldige helte har så hver deres styrker og svagheder så man skal sidde og skifte imellem dem løbende igennem hver enkel bane da der er steder hvor det f. eks kun er troldmanden der kan forcere udfordringerne, ved at flytte rundt på ting eller bygge kasser man kan bruge til at komme videre op på en ny afsats. Dette bruges der selvfølgelig magi til.

Dette mens krigeren klare sig bedst når der er fjender der skal nedlægges mens tyven ved hjælp af sit reb kan nå steder som ingen af de andre har mulighed for.

Dette er kun eksempler på et utal af forskellige måder hver enkelt helt skal bruge sine evner for at komme fremad.
Det funger uden tvivl ligeså godt som det altid har gjort, på nogle måder faktisk bedre grundet den ekstra dybde vi har fået i Trine 3.
Dog savner jeg virkelig muligheden for at lære nye evner som man ellers havde også havde mulighed for i de tidligere spil i serien, men det er endnu en af de ting man har været nødt til at droppe.

Et kritik punkt vil også være at man er påtvunget af samle genstande ind for at låse op for at kunne fortsætte til næste kapitel af historien.
Disse små ’’genstande’’ var hvad man i de tidligere spil brugte til at opgradere sine evner, men i Trine 3 bruges de til at låse op for de nye kapitler af historien hvilket betyder at man flere gange ser sig nødslaget til at vende tilbage til at spille de samme baner igen og igen for at indsamle flere af disse som man eventuelt har overset.

Om det er for at give spillet mere længde end det ellers ville have eller om det blot er en dårlig design beslutning er svært at sige, men det er bestemt et irritations moment.

En af de helt store ting ved Trine var altid at hele spillet kunne spilles igennem COOP med 2 af sine venner hvilket gav spillet så meget mere underholdningsværdi, og jeg kunne egentligt ikke forestille mig at spille hverken det første eller det andet kapitel i serien alene. – Det havde jeg så heller ikke forestillet mig at jeg skulle med Trine 3, men som nævnt tidligere havde man simpelthen ikke penge til at udvikle alle aspekter af spillet og et af de aspekter de var nødt til at droppe viste sig så at være online multiplayer. Derfor kan man med Trine 3 kun enten spille hele eventyret igennem alene eller med sofa COOP på delt skærm med en enkelt ven.

Det er en kæmpe mangel i spillet og det kan desværre ikke andet end at efterlade mig skuffet i sofaen, med en følelse af at jeg sidder alene med et spil der burde spiles med andre. – Bevares spillet er da stadig underholdene, og jeg har da bestemt ikke siddet og kedet mig på min færd igennem spillet, men det efterlader mig bestemt med en kedelig følelse i maven at noget der var så essentielt i serien er blevet tilsidesat for at tilføje en 3D funktion

Trine 3: The Artifacts of Power_20160104140803

Trine 3: The Artifacts of Power_20160104140803

Når 3D funktionen nu er nævnt skal den da også have lidt ekstra ord med på vejen og der er da også kun hovedsageligt flotte ting at sige om den.

Hvor mange spil får påklistret en 3D funktion er det gerne en halv kedelig og ligegyldig omgang makværk, hvilket bestemt ikke kan siges om Trine 3.
Når funktionen bliver slået til et det tydeligt at hele skærmen får et ekstra lag dybde at arbejde med og det tilføjer helt bestemt mere til spiloplevelsen.

Det er tydeligt at der faktisk er gjort noget ud af 3D funktionen i spillet og hvis man har mulighed for at spille spillet med 3D funktionen slåettil bør man helt bestemt i hvert fald give det en chance.

Når vi skal til at snakke spillets grafiske evner har vi et punkt hvor Trine 3 helt bestemt skinner igennem fra start til slut.

Trine 3: The Artifacts of Power_20160104092256

Trine 3: The Artifacts of Power_20160104092256

Alting står enormt skarpt og tydeligt på skærmen, mens man bevæger sig igennem de flotte landskaber og horisonten flyder forbi i bagrunden af billedet.

Der er en masse lys der skinner imponerende over alle overflader og når alting bliver badet i sollys fandt jeg flere gange mig selv tryllebundet til blot at sidde og nyde de flotte pixels på min skærm i et par sekunder.

Udviklerne bag Trine 3 har lagt et enormt arbejde i at lave en stor og flot verden du kan bevæge dig igennem og det skiner tydeligt igennem på alle fronter.

Trine 3: The Artifacts of Power_20160104134817

Trine 3: The Artifacts of Power_20160104134817

 

God

  • Grafikken
  • Det ekstra lag af dybde
  • 3D funktionen fungere imponerende godt

Dårlig

  • Manglende multiplayer
  • Manglende mulighed for karakter udvikling
  • Meget kort
  • Påtvunget indsamling af genstande for at fortsætte historien
6

Over middel

Lyd - 6
Gameplay - 7
Historien - 6
Styring - 7
Multiplayer - 4

Mistet adgangskode

I følge EU lovgivning skal vi pr 1. September 2015 oplyse dig hvad cookies bruges til og kræves for at bruge sitet. flere informationer

For at få den bedste "Browsing oplevelse" og i henhold til EU Cookie loven skal alle website pr 1 september 2015 oplyse om brugen af cookies som det kræver for at have en konto.

Close